www.dpd.com  •  Kontakt
DPD Online Portal
Undersøgelse

Spørgsmål og svar

Her finder du et udpluk af de spørgsmål, der oftest stilles i forbindelse med forgæves leveringsforsøg.

Spørgsmål og svar
Indtast et søgeord i feltet for at søge i vores spørgsmål og svar... Søg
Jeg har modtaget en pakkeinformationsseddel. Hvad skal jeg foretage mig?

Vores chauffør har forgæves forsøgt at levere din pakke og har derfor bragt denne retur til DPD depotet. Kontakt os venligst indenfor 7 kalenderdage vedr. genlevering. Hører vi ikke fra dig i denne periode, sendes pakken retur til afsender.

Det er ikke korrekt, at jeg ikke var hjemme på leveringsdagen. Hvorfor er leveringen så mislykkedes?

Chaufføren har angivet, ikke at have truffet dig på adressen. Vi beklager fejlen og sørger gerne for levering den efterfølgende dag. Vi beder dig blot indtaste nye leveringsinstrukser på www.dpdonline.dk

Hvorfor modtager jeg information om min pakke via postkort?

Vi har forgæves forsøgt at levere en pakke og ønsker med kortet at informere dig herom. Vi fandt desuden ikke adgang til din postkasse til aflevering af pakkeinformationsseddel. På www.dpdonline.dk har du mulighed for at booke genlevering til samme eller anden adresse.

Pakken er forsøgt leveret i går – hvorfor modtager jeg først besked i dag?

Vi har ikke haft mulighed for at aflevere en pakkeinformationsseddel, grundet manglende adgang til din postkasse og har derfor sendt pakkeinformation via postkort.

Hvorfor kan jeg ikke ringe til kundeservice for at ændre min levering?

www.dpdonline.dk kan du døgnet rundt, hurtigt og nemt, afgive engangsfuldmagt eller ændre leveringsadresse. Har du spørgsmål hertil, hjælper vi dig naturligvis gerne.

Hvilke muligheder har jeg for genlevering?

www.dpdonline.dk kan du allerede samme dag, fra kl. 18.30, afgive nye leveringsinstrukser. Dette gøres ved hjælp af P-nummeret på pakkeinformationssedlen samt dit postnummer.



Er der ingen stregkode, skal du benytte pakkenummeret som indeholder 14 cifre. Dette er også en mulighed, hvis systemet ikke genkender dit P-nummer.

Genlevering kan finde sted:

  • til en anden adresse (Du kan angive en anden adresse (national), som for eksempel din arbejdsplads, hvor leveringen kan ske. Det er ikke muligt at levere til en postboksadresse eller til automatiske anordninger til modtagelse af pakker
  • til din adresse med ny dato (Den seneste mulige leveringsdag er 7 dage efter det første leveringsforsøg)
  • til din adresse med engangsfuldmagt (Du kan angive, hvor på leveringsadressen din pakke / dine pakker kan stilles, for eksempel på arbejdsbordet i garagen til venstre - bemærk at du også skal udfylde bagsiden af pakkeinformationssedlen og hænge den synligt for chaufføren)
Er der en tidsfrist for at instruere jer om ny leveringsmetode?

Vi opbevarer din pakke i 7 kalenderdage. Instruerer du os ikke om ny levering indenfor denne frist, returneres pakken, efter aftale med afsender.

Hvorfor returnerer I pakken til afsender?

Vi opbevarer din pakke i 7 kalenderdage efter leveringsforsøget. Hører vi ikke fra dig i denne periode, returneres pakken, efter aftale med afsender. 

Kan jeg selv hente pakken?

Du er meget velkommen til at afhente pakken på vores depot. Vi beder dig blot lave en aftale med Kundeservice. Ved afhentning bedes du medbringe pakkeinformationssedlen samt gyldigt ID.

Kan jeg få en anden til at hente min pakke?

Ja, som modtager kan du godt få en anden person til at hente din pakke. Dog skal den person have en fuldmagt fra dig, hvori der er oplyst:

  • pakkenummer
  • den oprindelige modtageradresse
  • navn på fuldmagtshaver
  • din underskrift
     
Kan jeg få min pakke leveret i dag?

Du er velkommen til at kontakte kundeservice og bede dem bestille en kurér eller taxavognmand, til at bringe din pakke ud, for egen regning.
Kundeservice vil undersøge, hvorvidt pakken er kommet retur på depotet, hvornår du kan forvente at pakken er fremme, samt cirkapris for kørslen.

Kan I ved næste leveringsforsøg stille pakken på et bestemt sted på adressen?

Ja, udfyld da venligst bagsiden af pakkeinformationssedlen og hæng den på døren, synligt for chaufføren.
Afgiv herefter nye leveringsinstrukser på www.dpdonline.dk, så pakken kan genleveres.

Hvad gør I, hvis jeg er bortrejst i længere tid?

Træffer vi dig ikke på leveringsadressen og hører vi ikke fra dig indenfor 7 kalenderdage, returneres pakken til afsender. Du skal kontakte afsender for at aftale ny levering.
Når du at kontakte os inden afrejse, kan et senere leveringstidspunkt aftales, eller pakken kan omadresseres.

Hvad er leveringstiden og indenfor hvilket tidsrum på dagen kan levering forventes?

Indenrigspakker i Danmark leveres fra dag til dag, i tidsrummet kl. 8-16

Hvorfor leverer I ikke om aftenen?

For at tilgodese vores mange erhvervskunder, leverer vi mellem kl. 8 og 16. Som privatmodtager, har du via www.dpdonline.dk mulighed for, eksempelvis, at omadressere pakken til dit arbejde.

Kan jeg få nummeret til chaufføren?

Vi udleverer ikke telefonnumrene til vore chauffører. Har du yderligere spørgsmål vedr. din pakke, er du velkommen til at kontakte kundeservice.

Kan I oplyse det præcise leveringstidspunkt?

Vognmandens tur planlægges først samme dag og det er derfor ikke muligt at forudsige det præcise tidspunkt for leveringen.

Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg har bemærkninger eller ønsker yderligere information?

Din mening er vigtig for os. Har du spørgsmål, forslag til forbedringer eller andet, er du velkommen til at kontakte os på dpd@dpd.dk.

Din mening er vigtig for os

Vi bestræber os hele tiden på at blive bedre og derfor er netop din mening vigtig for os.



annuller send feedback